Rotek & miljø
Vi lever af at hjælpe vores kunder til at sikre bevarelse af vores jord og grundvandsressourcer til de kommende generationer. Rotek giver sit bidrag til en bæredygtig udnyttelse af vores jord og grundvand gennem en stadig udvikling af nyt "sikkerheds" udstyr. Vi designer vores produkter til dels at sikre at grundvandsmagasinerne ikke forurenes i forbindelse med boringer og dels til at sikre at vores kunder, i tilfælde af forureningsopgaver, har det rigtige udstyr til at eftersøge, identificere og begrænse/eliminere forureninger i jord og grundvand. Gennem vores tætte kontakt til offentlige myndigheder, rådgivende ingeniører, forskningsinstitutioner og vandforsyninger udvikler Rotek løbende en række forskellige løsninger som afspejles i vores produktion såvel som i vores produktsortiment. Her et par eksempler:
- Ufarvede PEH rør og filtre til miljøundersøgelser. Disse KIWA* certificerede produkter garanterer en uforstyrret vandprøve, da de kun består af kulstof og brint og ikke udgør en miljøbelastning ved senere destruktion.
- PVC rør og filtre iflg. DIN 4925 med profilringssamlinger – den optimale samling til sikring af grundvandsmagasinerne mod mulige kontamineringskilder.
- Mikolit forseglingsmateriale er en gennembeskrevet bentonit med markedets bedste kvældningsegenskaber. En effektiv sikring mod krydskontaminering af grundvandsmagasinerne.
- Ufarvede PVC rør og filtre uden tungmetaller. Rotek kan som den eneste producent i Europa tilbyde disse miljøprodukter til gavn for os alle.
- Rotek køber kun plastråvarer fra DS2119 godkendte producenter. Dette er en garanti for, at der ikke anvendes genbrugsmaterialer, at råvaren er kemisk og toksikologisk godkendt af miljøstyrelsen, og at der ikke anvendes blødgørere (phthalater) i virksomheden.
- Rotek blev i foråret 2000 KIWA certificeret. Dette førende europæiske kvalitetscertifikat er din garanti for rene produkter, ren produktion og en god service.




